I folkeskolen får børn i Kina at vide, at de ikke skal bruge tid med det andet køn. De skal holde sig til at lege med andre piger eller drenge. Det er bedst for dem, mener forældrene. ”Men den dag, de starter på college, vender forældrene pludselig på en tallerken og spørger deres barn: ’Hvornår har du egentlig tænkt dig at blive gift?’”
I marts 2025 besluttede kinesiske Lisa sig for at starte en YouTube-kanal. Hun ville tale om sex, relationer og penge. Hvorfor? Fordi mange unge længes efter ægte kærlighed – men samtidig er bange for den.
”De har ikke lært, hvad kærlighed er, eller hvordan de skal forholde sig til den,” fortæller Lisa.
Lisa er 35 år og bor med sine forældre i en lejlighed i Shanghai. Hun forsøger at leve som influencer med fokus på intimitet og kærlighedsforhold i det moderne Kina.
”Kinesiske unge er bange for kærlighed. De har kun overfladisk sex med hinanden, fordi de har brug for at føle sig set og attraktive i det andet køns øjne,” siger hun og understreger, at den fysiske kontakt ikke afhjælper den udbredte ensomhed blandt unge i landet.
Det modsatte køn er et mysterium
Ud over sin YouTube-kanal har Lisa også en podcast. Begge fungerer som en slags brevkasse, hvor lyttere og seere kan skrive til hende med spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
”I går sendte en far mig en mail. Han fortalte, at hans søn følger min podcast og YouTube-kanal. Han var glad for, at jeg kunne lære hans søn og andre unge mænd om moderne kærlighed,” fortæller Lisa.
De fleste vokser nemlig op i familier, hvor den slags samtaler ligger meget fjernt.
Hele livet har de fået at vide, at de skal holde sig fra det andet køn. En mærkelig forestilling om, at det modsatte køn kun eksisterer af praktiske grunde – når tiden kommer til at formere sig.
Resultatet er en dyb afgrund mellem Kinas kvinder og mænd. En afgrund fyldt med mystik, gætterier og fordomme om dem, man en dag skal dele nogle af livets mest intime øjeblikke med.
Hvis ingen går foran og viser de unge, at mænd også kan have hjertesorger, eller at kvinder også kan forstå sig på penge, må de selv udfylde hullerne og skabe deres eget verdensbillede.
Det gør mig trist at høre. Og det er ikke første gang, jeg møder denne virkelighed.
Min kinesiske veninde Sven på 26 år sagde det samme få dage tidligere:
”Jeg tror ikke på, at jeg nogensinde finder en kæreste, jeg kan tale med om ting. Kun én jeg kan bruge til at få stillet mit sexbehov.”
Sven har heller ingen ”drengevenner”. Hvad skulle hun bruge dem til, hvis de alligevel ikke kan tale sammen? spørger hun mig – som om det andet køn er en alien fra en fjern planet.
Kvinder er Kinas andet køn
Blandt de kvinder, jeg indtil videre har mødt i Kina, fornemmer jeg en vis foragt og distance til mænd. Jeg spørger derfor Lisa, hvorfor jeg får den opfattelse.
”I Kina betragtes kvinder som det andet køn. For få år siden testede man stadig gravide kvinder i nogle landsbyer for at se, om barnet var en dreng eller en pige. Hvis det var en pige, fik man en abort,” forklarer hun.
I mange familier er det stadig kun drengen, der kan arve og få økonomisk støtte til uddannelse.
”Jeg havde en college-veninde, hvis storebror fik en bil og fuld økonomisk støtte til college,” fortæller Lisa. Veninden fik ingenting.
For mange kvinder føles drømmekarrieren derfor som et bjerg, der skal bestiges med blod, sved og tårer. Samtidig deler forældrene gratis liftkort ud til mændene, som kan glide let op til toppen.
Med det billede i hovedet forstår jeg godt, hvorfor nogle kvinder tænker: Hvad skal jeg egentlig bruge ham til? når de mødes på toppen for at gifte sig.
Fælles for de kinesiske kvinder, jeg har mødt, er ønsket om at være uafhængige af mænd. Mange tror ikke længere på det lykkelige ægteskab.
Til gengæld møder jeg stærke kvinder, der rykker sammen og kæmper for feminismens fremskridt i Kina.
Hvad vil hun egentlig have?
… grubler mændene.
Mens kvinderne tænker præcis det samme.
Lisa viser mig sin Tinder-profil. Efter få minutters swipe tegner der sig et tydeligt mønster: profiler med bare overkroppe, spændte muskler og selfies foran spejlet – i fitnesscentre, på luksushoteller eller på tropiske strande.
Mens vi sidder og bladrer gennem billederne, fortæller Lisa:
”Kinesiske mænd kigger kun på, hvor gamle kvinderne er, og hvordan de ser ud. Det gør kvinderne usikre.”
”Men foregår det ikke også omvendt?” spørger jeg.
Det har Lisa ikke tænkt over. Og det forstår jeg godt.
Fra hendes perspektiv er forestillingen om manden nedarvet gennem generationer af kvinders dårlige erfaringer: En dominerende mand uden respekt for sin hustru, mens kvinden forventes at se godt ud og passe køkkenet.
Men da jeg nævner, at kvinders Tinder-profiler ofte viser det samme – perfekte, poserende kroppe på luksuriøse destinationer – kan hun godt se, at begge køn sender de samme overfladiske signaler til hinanden.
”Jeg har faktisk fået en del henvendelser fra unge fyre, der spørger, hvad en kvinde ønsker af en mand,” siger Lisa.
Det tyder jo netop på en udvikling, siger jeg. At mænd ikke kun tænker på sig selv.
Lisa smiler og nikker.
Mændene er faktisk interesserede i en samtale. De vil gerne have en relation, der går dybere end det fysiske. Men de viser det ikke – fordi de ikke tror, kvinderne ønsker andet fra dem end sex.
Jeg forstår Lisas, Svens og mange andre kinesiske kvinders behov for at være stærke og uafhængige. Men det er ærgerligt, hvis den eneste vej dertil bliver at skubbe mændene væk. Da bliver kløften mellem kønnene blot endnu dybere og bredere – i stedet for at bygge bro.
En bro, der måske kunne give kommende generationer mod til at tro på, at kærlighed ikke handler om penge og tomme kalorier.