Lige som Maggie troede, at ungdommen var fortabt og fuldstændig forladt for interaktion med hinanden, dukkede samlerlegetøjet Pop Mart op. Og har du endnu ikke hørt om det kinesiske brand, som sælger figurer i en mystery-box, så er det på høje tid. For hvad der startede i 2012 i Beijing, breder sig lige nu verden over. Pop Mart har opnået kultstatus på TikTok og får unge til at kontakte hinanden på gaden.
Min kinesiske veninde Maggie på 38 år har taget mig med ind i et enormt shoppingcenter fyldt med plastiklegetøj og bamser i over- og underdimensionerede størrelser. Her går vi blandt en masse unge mennesker med tykke lag make-up, parykker og iklædt tøj, der ligner noget, som er taget direkte ud af en animationsfilm.
”Hvorfor klæder de sig sådan ud?” spørger jeg Maggie.
”Det er popkulturen,” svarer hun og fortsætter: ”Man klæder sig ud som det ikon eller den animefigur, man kan lide. På den måde viser man alle de andre fans, hvem man identificerer sig med, og møder man nogen på gaden, der har iklædt sig samme kostume eller går med det samme Pop Mart-vedhæng på tasken, så ved man, at man er forbundet.”
To unge mænd, der kysser
Maggie hviner og udbryder ”so cuuute!”, da hun ser butikken, hvor hendes yndlings-Pop Mart-figurer står i vinduet og kysser.
Det er to unge mænd, og de skal forestille medlemmer fra hendes favorit-K-pop-team. Jeg spørger, om de er homoseksuelle i virkeligheden.
Det ved hun ikke noget om. Højest sandsynligt er de ikke. Men uvisheden er faktisk hele humlen i denne ekstreme ikondyrkelse:
De unge kan lide at forestille sig kærligheden mellem to af samme køn:
”Hvis to mænd elsker hinanden, så ved man, at det er ægte kærlighed,” fortæller Maggie og griber ud efter et billede af de to fyre, som hun vil købe og have med hjem til at stå på sit natbord.
Jeg forstår ikke hypen, men set fra et kinesisk ungt menneskes perspektiv giver det bedre mening:
Efter godt en måned her i Kina har jeg endnu ikke mødt én ung kvinde, der tror på kærligheden. Ingen vil giftes, ingen vil have børn. Hvorfor? Fordi de ikke tror på, at de kan have et lykkeligt liv med en mand. De har for eksempel set, hvordan deres far er fuld hver dag, er deres mor utro og stjæler hendes penge. Ergo er ægte kærlighed mellem en mand og en kvinde svær at forestille sig for mange unge kvinder.
Men hvis to mænd derimod forelsker sig, så må det være ægte. Det er nu engang et konservativt land, jeg befinder mig i, og man gør derfor ikke livet lettere for sig selv ved at falde for én af samme køn. Vælger to mænd at træde uden for den stereotype forestilling om kærlighed, må det derfor betyde, at de mener det med hinanden.
Den forestilling giver de unge kvinder mulighed for at drømme sig væk. Og de to forelskede mænd er bare én af de mange historier, som kvinderne drømmer sig væk i gennem de uendelige Pop Mart-universer.
Pop Mart er som fodboldfans
Pop Mart er langt fra bare plastik. Man taler om, at ungdommen hænger i en tynd tråd, hvad angår fællesskab og sammenhold, og at de sociale medier i den grad er med til at trække i disse tråde.
Den overbevisning havde Maggie også gået med længe, indtil hun opdagede, hvordan de unge interagerer med hinanden gennem deres fælles dyrkelse af popkulturen. Hun fortæller:
”Min nabo skulle flytte og havde ikke plads til at tage sin 1:1-papfigur af et popikon med sig videre. Hun havde skrevet i en gruppe med andre fans, at figuren kunne hentes gratis. Kort efter kom der en fremmed kvinde og hentede den.”
Kulturen er altså gavmild og hjertelig. Man deler og bytter de forskellige dimsedutter på kryds og tværs, lige meget hvem du er, og hvor du kommer fra. Har man to af den samme figur, så giver man den ene væk til en ligesindet fan.
Det samme sker på gaden, siger Maggie. Der er mange af de unge, der køber og går med håndtasker, hvor der på ydersiden er en gennemsigtig lomme, som de kan putte diverse Pop Mart-ikoner ned i.
Jeg tænker, at det er som at gå med en FCK- eller AGF-trøje: Man viser omverdenen, hvem man holder med og godt kan lide. Ser man én på gaden med den samme figur i plastiklommen eller iført en fodboldtrøje magen til ens egen, så giver man måske hinanden et anerkendende nik eller stopper op og snakker.
Efter vi har vandret ind og ud af den ene fanklub efter den anden, og Maggie har købt sig fattig i lyserøde bamser med øjne, der fylder hele ansigtet, kommer vi ud i den friske luft.
Jeg vender mig om og kigger op på den store Stitch-figur over indgangen til MINISO LAND (Et brand, der har helt samme koncept som Pop Mart). Man får lyst til at kravle op og give ham et stort kram. Og netop denne lyst til omfavnelse, tænker jeg, illustrerer ret præcist, hvilket behov det kommercielle plastiklegetøj stiller hos den kinesiske ungdom.
